Om VinSigaard
Mit navn er Claus Sigaard Nielsen og jeg er bosiddende i Århus. Jeg er indehaver af vinimport firmaet VinSigaard.
VinSigaard blev grundlagt i januar 2019. Chateau du Martinet i det sydlige Provence var udgangspunktet. I det 19. århundrede var dette sted en gammel mølle. I 1985 forelskede familien Boursier sig i stedet og restaurerede møllen og lavede den om til et lille Chateau, hvor gourmetmad og kvalitetsvine er på menukortet. I baghaven ligger en stor vinmark med udsigt mod det legendariske bjerg Mout Ventoux. Stedet bliver drevet af ejer Dominique, som ved sin side har 5 generationer til sin hjælp. Passion og kreativitet gennemsyrer dagligdagen på dette hyggelige sted.
I dag har VinSigaard samarbejdspartnere mange forskellige steder i Frankrig. Mange private, virksomheder samt restauranter nyder godt af de forskellige kvalitetsvine. VinSigaard er eneleverandør på vinene fra vinhusene Arnoux & Fils, Domaine des Favards samt Domaine Sylvie Spielmann.
Det er et kæmpe kvalitetsstempel for mig at være eneforhandler af disse fantastiske vine, som alle har sit særpræg.
VinSigaard samarbejder med flere forskellige vinhuse rundt om i Frankrig bl.a. dette skønne Chateau Castagnac ved Bordeaux, hvor indehaver Lydia har gjort hele produktionen økologisk. I Bergheim i Alsace har jeg et fantastisk samarbejde med indehaver Sylvie Spielmann, som fremstiller den ene fremragende Riesling vin efter den anden.
Jeg har i mange år haft stor interesse og passion for vin. Vin er for mig skabt til at blive nydt sammen med mad.
I Frankrig og mange andre vinproducerende lande er det en naturlig ledsager til ethvert måltid. Nogle gange oplever man, at vinen smelter sammen med maden og skaber en uforglemmelig oplevelse.
Gastronomiske oplevelser kan defineres på mange måder. Alle, der har oplevet de øjeblikke, hvor den rigtige mad og den rigtige vin mødes i munden og der skabes en “tredje“ smag, vil kunne bekræfte, at dette er en gastronomisk oplevelse.
Sammensætningen af mad og vin skaber harmoni. Kunsten er at skabe den fuldendte samklang. Kraftig vin kræver kraftig mad. Lette vine kræver let mad. Søde vine kræver sødt osv. At foretage det rigtige vinvalg ud fra rettens sammensætning skal ikke bygges på tidligere fordomme om, at fisk kun kan spises, når vinvalget er hvidvin. Vin er og bliver en subjektiv oplevelse, også når det sættes sammen med mad.
For mig er Frankrig på mange måder indbegrebet af kvalitet. Maden, vinen, kulturen og ikke mindst charmen rundt om i de små rustikke bjerglandsbyer gør for mig Frankrig til noget ganske specielt. Denne kvalitet kommer til udtryk gennem mine valg af vine fra områderne i Alsace, Provence samt Bordeaux.